Terapi til børn og unge med ADHD og autisme

Neuroudviklingsforstyrrelser (NUF) er en samlebetegnelse for børn, hvis psykologiske udvikling og kognitive stil afviger fra flertallet af børn på samme alder. Børn med autisme, ADHD og Tourette hører ind under NUF. Der er tale om en medfødt tilstand, som har betydning for, hvordan sprog, motorik, indlæring, leg, følelses- og adfærdsregulering fungerer og udvikler sig i forhold til jævnaldrende. Mennesker med NUF kan oftere end andre udvikle tilstødende forstyrrelser som eksempelvis angst, adfærdsforstyrrelser, depression og tvangshandlinger. 

Hvis barnet med en NUF kommer i mistrivsel, udvikler sig langsomt og udviser tegn på tilstødende forstyrrelser, så skyldes det ofte, at barnet ikke kan rummes og imødekommes passende i de sammenhænge, som det indgår i – hjemme, i skolen og socialt.

Her kan terapi, sammen med forskellige indsatser omkring barnet, være afgørende for, at barnet igen kommer i udvikling og god trivsel.

Fra mine mange år som psykolog for anbragte børn og fra min private praksis, har jeg en solid erfaring med terapiforløb til børn med en NUF og deres forældre i rådgivningsforløb. 

Børn og unge med NUF har ofte brug for et helt særligt tilpasset og afstemt tilbud i terapiforløbet. Da det ikke er sikkert, at én bestemt metode gavner alle indenfor autismespektret og med ADHD, vil jeg altid spore mig ind på at forstå det enkelte barns helt unikke forståelse af verden, andre og sig selv. 

Terapien handler derfor i særlig grad om at hjælpe med at skabe selvforståelse, sammenhæng, mening og ro hos barnet/den unge.

Forældre vil med stor fordel kunne inddrages i terapien, hvis det giver mening for barnet. Dels fordi de kan bidrage med vigtig viden til terapiforløbet, og dels fordi forældre ofte selv savner indsigt, viden og handlemåder, som kan bruges til samværet og interaktionen med barnet. Via terapien får forældrene mulighed for en uddybet forståelse af deres barns “væren i verden”.

Jeg vil i terapien være nysgerrig og undersøgende i forhold til:

• Hvordan barnet/den unge bearbejder sanseindtryk. Hvilke sansemæssige ressourcer og vanskeligheder har barnet i forhold til sanseindtryk? Er der indtryk, som virker beroligende, samlende og nedregulerende for barnets nervesystem? Hvilke indtryk kan overstimulere barnet? Hvilke strategier bruger barnet til at regulere sig med? (se: sensory profile).

• Barnets selvforståelse og måde at forstå og kommunikere med andre mennesker på. Jeg vil i tæt samarbejde med barnet finde frem til, hvordan det kan lære at hjælpe sig selv og give andre indblik i sin særlige forståelse af sig selv, verden og andre. Barnet vil gennem terapien få mod på at bede om og modtage hjælp fra de nære relationer. Terapien tager derfor udgangspunkt i, at jeg stiller mig til rådighed for barnet og placerer mig “bagved” det, for at få dets udsyn og perspektiv. Denne tilgang og måde at være i kontakt med barnet på, gør det ofte muligt at finde gode og nye veje ud af fastlåste og svære situationer. 

Konkret vil terapien indeholde elementer af samtaleterapi, psykoedukation (viden om egne diagnose(r)), leg, sansestimulation og kropsterapi. Det vil ofte være i forhold til områder som kommunikation, selvforståelse, sanseindtryk og oplevelsen af sammenhæng, at barnet udvikler sig i terapien. Ved at have fokus på disse områder i terapien lærer barnet at forebygge psykiske sammenbrud og selv række ud efter hjælp, når der er behov for det (se: terapi og metoder).